torsdag den 15. oktober 2015

Alt har en begyndelse


Denne blog har været under vejs længe, men jeg har aldrig haft en rigtig god grund, til at starte den. Det har jeg stadig ikke, men jeg er nået til den erkendelse, at alting skal starte et sted, og nu er det altså begyndelsen for min blog.
Hvad skal den så handle om? Tja… Ideerne er mange, men som udgangspunkt skal den handle om, hvordan  min familie og jeg, drømmer om et mere simpelt liv. Det lyder ganske banalt, men laver man en hurtig søgning på google om, hvordan ’det simple liv’ leves, så er det alt andet end simpelt og banalt. Det kræver tid, overskud og nøje planlægning.
Vi startede vores livsomlægning en forårsdag i 2011 (eller, det var der, vi tog et skelsættende skridt mod det liv, vi drømte om). Vi boede på det tidspunkt i en lille lejlighed på 5. sal i København. Vi havde 2 børn (dem har vi sådan set stadig) og vi drømte om et liv med højt til himlen, græs mellem tæerne og plads. Pladsen var på det tidspunkt ikke nærmere defineret. Vi manglede bare plads…
Hvad skete der så den forårsdag for snart længe siden? Ud over, at det var dagen før jeg skulle forsvare mit speciale, så var det også dagen, vi underskrev købsaftalen på vores hus. Et (for os dengang) stort hus på landet. Lykken ville ingen ende tage, og vi vat sikre på, at nu skulle vi udleve drømmen.
Vi startede godt ud. Drømmene var der stadig. Vi drømte om høns, ænder, hund. Dyrene fik vi ikke, men vi fik endnu et barn.
Kan du se, hvor vi er på vej hen? Drømme, luftkasteller, varm luft! Men intet håndgribeligt, eller tilfredsstillende. Bare drømme. Her er det måske på sin plads at tilføje, at drømme er fantastiske. Jeg elsker at drømme; dagdrømme, drømme mig væk, lade tankerne flyve, ikke at være begrænset af virkeligheden. Men det kan også være utilfredsstillende, når drømmen overskygger virkeligheden, og alt ens tid bliver brugt på at drømme i stedet for at leve. Den fælde fald min mand og jeg i. Vi snakkede om det skønne liv, vi skulle bygge op. Om bugnende æbletræer, en selvforsynende køkkenhave. Unger, der hang ned fra træerne. Men intet skete i virkeligheden.
Men nu er det nu. Nu er første skridt (eller næste om du vil)  taget, og vi har besluttet, at handle på vores drømme. Vi har besluttet, at vi ikke kun skal drømme stort, men at vi også skal turde hoppe af ræset, følge vores egene veje. Vi skal endelig skabe os det liv vi drømmer om. Et bæredygtigt liv, med højt til himlen, græs mellem tæerne og mange dyr.
Hvordan blogge så spiller ind? Jo, her kan i følge vores færden, vores tanker, holde os på sporet og trække os tilbage til virkeligheden.
- Og husk så på, at vi kun lever en gang, og derfor skal gøre det bedst muligt.